Stor sejr til fejlfrie Jim Larsen i lokalopgør

28. februar 2013 23:27 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Stor sejr til fejlfrie Jim Larsen i lokalopgør
Billede mangler

Club Brügge spillede sig op på fjerdepladsen i belgisk fodbolds fornemste række, Jupilar Pro League, da lokalopgøret mod Cercle Brügge blev vundet 3-0.

 

Den tidligere Silkeborg- og Rosenborg-spiller, Jim Larsen, var på banen samtlige 90 minutter, og ydede en stort set fejlfri indsats i Club Brügges forsvar.

Club Brügge kom foran 1-0 et minut før pausen, hvor Oscar Duarte headede bolden forbi Jo Coppens i Cercle Brügge-målet.

Også i anden halvleg var Club Brügge den dominerende part, men først til allersidst blev der scoret yderligere. I dommerens tillægstid gjorde indskiftede Eidur Gudjohnsen det til 2-0, hvorefter Vadis Odkidha Ofoe scorede til slutresultatet 3-0.

Club Brügge har nu 48 point, hvilket er 15 færre end Anderlecht på førstepladsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu