Storbritanniens ”Jernlady” fylder 86 år

13. oktober 2011 05:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Storbritanniens ”Jernlady” fylder 86 år
Billede mangler

Tidligere premierminister Margaret Hilda Thatcher (født Roberts den 13. oktober 1925) er en engelsk politiker og regeringsleder, medlem af Storbritanniens parlament (Underhuset) fra 1959, undervisningsminister 1970-74, premierminister 1979-1990. Hun afløste Edward Heath som leder af Det Konservative Parti i 1975.
Thatcher blev valgt til premierminister i 1979 under sloganet “Labour isn’t working” – et mangesidet ordspil, der afspejlede en betydelig utilfredshed, ikke mindst med omfattende strejker i vinteren 1978-79, siden kendt som utilfredshedens vinter, “the winter of discontent”.
Thatcher var kendt for sin ubøjelige vilje opsummeret i det berømte citat “The Lady’s not for turning!” fra oktober 1980, og i tilnavnet “jernladyen”, som den sovjetiske avis “Røde Stjerne” gav hende allerede i 1976. Hun sejrede i krigen om Falklandsøerne i 1982 mellem Argentina og Storbritannien. Kun få havde regnet med, at hun og landet ville udkæmpe en krig på den anden side af kloden.
I 1987 vandt hun sin tredje valgsejr i træk, men begyndte snart at miste en stor del af sin popularitet på grund af økonomisk tilbagegang og høje renter samt indførelsen af den såkaldte poll tax, en standardskat på kommunalt plan til delvis erstatning for den mere almindelige proportionale eller progressive beskatning. I de sidste år blev hendes markante skepsis over for EF/EU også problematiseret inden for Det Konservative Parti, og i november 1990 opstod der kampvalg om formandsposten i partiet. Thatcher fik flest stemmer i første valgrunde uden dog at få flertal. Hun valgte efterfølgende at trække sig fra anden valgrunde og støttede i stedet John Major, som valgtes til ny formand og premierminister.
Begrebet thatcherisme kom til at henvise til hendes politikker samt aspekter af hendes etiske perspektiver og personlige stil, herunder moralske absolutisme, nationalisme, interesse i den enkelte, og en kompromisløs tilgang til at opnå politiske mål.
Thatcher udtrådte i 1992 af parlamentet, hvorefter hun udnævntes til baronesse Thatcher af Kesteven, medlem af det engelske overhus og i 1995 ridder (eng. Lady) af Hosebåndsordenen.
Margaret Thatcher har i de seneste år været ramt af flere hjerneblødninger og lider af senildemens, hvorfor hun i dag kun sjældent ses i det offentlige liv. Hendes mand Denis døde 26. juni 2003.
Kilde: Wikipedia.
Andre kendte med fødselsdag i dag listet efter fødselsår:
1926 – Ray Brown, amerikansk jazzmusiker (død 2002).
1929 – Walasse Ting, kinesisk-amerikansk maler (død 2010).
1931 – Raymond Kopa, fransk fodboldspiller.
1934 – Nana Mouskouri, græsk sangerinde.
1941 – Paul Simon, amerikansk sanger og sangskriver.
1948 – Nusrat Fateh Ali Khan, pakistansk sanger.
1955 – Knud Odde, dansk musiker og billedkunstner.
1963 – Henrik Qvortrup, dansk journalist og chefredaktør.
1963 – Thomas Dörflein, tysk dyrepasser (død 2008).
1965 – Johan Museeuw, belgisk cykelrytter.
1965 – Merete Pryds Helle, dansk forfatter.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu