Storbyer må punge ud til Udkantsdanmark

20. marts 2012 14:03 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Storbyer må punge ud til Udkantsdanmark
Billede mangler

“Der kommer til at gå penge fra by til land.”
Sådan lød det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun i dag afslørede, at regeringen er på vej med en ny udligningsordning.
Det noget embedsmandsagtige udtryk dækker over, at regeringen vil se på, om landets rige kommuner sender nok penge videre til de landsdele, som er plaget af ledighed og affolkning.
Helle Thorning-Schmidt ville i dag ikke afsløre detaljer i regeringens plan. Den opgave ligger hos økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), når hun i morgen ved en såkaldt pressebriefing fremlægge reformforslaget.
Statsministeren sagde dog, at der ikke bliver tale om en fuldstændig omvæltning i det nuværende system, men nærmere “en finjustering”.
Initiativet om en ny udligningsaftale kommer på baggrund af en rapport fra det såkaldte finansieringsudvalg.
“Udvalgets arbejde viser, at det nuværende system, i det store hele er godt. Det afspejler de forskelle, der er, men at præcisionen kan blive endnu større i vores udligning. Det vil kræve, at vi justerer lidt på kriterierne,” forklarer Thorning, og fortsætter:
“Det skal sikre et mere socialt lige Danmark – uanset hvor man bor, skal man have adgang til den samme service. Det vil blandt andet gavne nogle af de kommuner, som af og til beskrives som Udkantsdanmark. Der vil være kommuner, der får penge. Og der vil være kommuner, der mister penge.”

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu