Storklubberne trak hinanden i FA Cup’en

10. marts 2013 20:02 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Storklubberne trak hinanden i FA Cup'en
Billede mangler

Den ene finaledeltager bliver en af storklubberne, og den anden bliver en af de mindre klubber, når der skal spilles FA Cup-finale.

 

Det står fast efter lodtrækningen til semifinalerne, som fandt sted efter den sidste kvartfinale mellem Manchester United og Chelsea, som spillede 2-2, og som derfor skal ud i omkamp på Stamford Bridge i London.

Vinderen af den kamp skal i den ene semifinale møde Manchester City, som lørdag ordnede Barnsley fra den næstbedste række.

Der er derfor udsigt til en gigantisk semifinale, når de forsvarende engelske mestre enten skal møde de forsvarende pokalvindere, Chelsea, eller de sandsynligvis kommende mestre fra Manchester United.

Den anden semifinale står mellem Wigan Athletic og vinderen af kampen mellem Blackburn Rovers og Millwall. De to hold fra den næstbedste række spillede tidligere søndag 0-0 og skal derfor også ud i omkamp.

Wigan-mandskabet vandt lørdag overraskende med 3-0 ude over Everton. 

Manchester Citys semifinale spilles søndag 14. april, mens den anden kamp afvikles dagen inden på Wembley.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu