Største hul i de offentlige kasser i 28 år

25. marts 2013 09:56 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Største hul i de offentlige kasser i 28 år
Billede mangler

Pengene flyver ud af de offentlige kasser, og sidste år endte med det største offentlige underskud siden midt i 1980erne. Alene i fjerde kvartal var der et underskud på de offentlige finanser på 17 mia. kr.

Dermed viser det samlede regnskab for 2012 et minus på bankbogen på hele 75,5 mia. kr. svarende til 4,2 pct. af vores samlede produktion. Det fremgår af helt nye tal fra Danmarks Statistik.

Nykredit bemærker, at det er det største underskud, der nogensinde er registreret siden den nuværende statistik blev startet i 1999. Men billedet ser endnu værre ud end det.

»Dykker man ned i de historiske statistikker viser det sig, at det er det største underskud målt siden 1984 – altså i 28 år. Der er dog fortsat langt ned til rædselsniveauerne fra starten af årene omkring den anden oliekrise i 1982, hvor underskuddet var oppe i et niveau omkring knap 10 pct. af BNP,« skriver seniorøkonom i Nykredit Markets Tore Strammer i en kommentar til tallene.

Han understreger, at det naturligt nok er nogle slemme tal for den danske økonomi, men de er dog ikke så overraskende. For underskuddet er påvirket af udbetalingen af efterlønsbidraget. Sidste år blev der tilbagebetalt cirka 28,5 mia. kr. i efterlønsbidrag, og de penge skal trækkes på statens konto i Nationalbanken. Det giver et større minus på de offentlige finanser, men det påvirker ikke statsgælden.

Nykredit tror også på, at det massive minus kan vendes til et plus i år, men det er på grund af midlertidige indtægter fra danskernes omlægning af deres kapitalpensioner til den ny alderspension. Hvis danskerne gør det i år, skal de kun betale 37,3 pct. i skat ved omlægning mod 40 pct., hvis de venter.

Det vil give en ekstra ordinær indtægt til den slunkne offentlige kasse, og hvis blot hver femte dansker med en kapitalpension omlægger den i år, vil det få det offentlige budget til at gå i nul.

Men Nykredit understreger, at det ikke giver plads til nye lystige tiltag fra Folketingets side i form af nye vækstpakker eller lignende.»Det skyldes, at merprovenuet ikke påvirker den strukturelle saldo eller den finanspolitiske holdbarhed,« hedder det fra Tore Stramer.

»Der er således blot tale om en fremrykning af beskatningen af pensionsmidlerne – det er dermed også en skatteindtægt, der kommer til at mangle på sigt,« skriver han videre.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu