Stort fald i Saxo Banks overskud

13. marts 2013 08:02 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Stort fald i Saxo Banks overskud
100 millioner kroner som danskerne har optjent som feriepenge er stadig ikke hentet. Foto: Colourbox.

Bundlinjen skrumpede kraftigt hos Saxo Bank sidste år på grund af dårligere økonomiske tider. Banken har i de første to måneder af 2013 allerede tjent det samme som hele sidste år.

 

Den danske investeringsbank Saxo Bank havde et mindre godt år i 2012. Efter at have haft et overskud på 617,8 mio. kr. i 2011 dykkede bundlinjen til 80,9 mio. kr. sidste år.

Det fremgår af Saxo banks årsregnskab, der netop er offentliggjort.

Heri kan man læse, at det er dårligere økonomiske tider, som har trukket resultaterne ned. Men banken mener selv, at en vending allerede er på vej.

Banken var sidste år i december gennem en større rekonstruktion, der betød en solid beskæring af medarbejderstaben. Det kombineret med lidt lysere økonomiske tider gør, at Saxo Bank her i årets første to måneder har tjent det samme som hele sidste år.

Ledelsen i Saxo Bank betegner selv resultatet for 2012 som værende utilfredsstillende. Til gengæld er banken nu skåret til, så den kan vokse og give større overskud i år, fremhæver ledelsen i en pressemeddelelse udsendt i forbindelse med årsregnskabet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu