Straksdom til 29-årig indbrudstyv

25. november 2011 07:21 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Straksdom til 29-årig indbrudstyv
Billede mangler

Onsdag begik en 29-årig mand et villaindbrud – allerede torsdag er han i fængsel for at afsone sin straf.
Det gav resultat, da betjente fra Københavns Politi kiggede en gammel indbrudstyv nærmere efter i sømmene på Hovedbanegården.
Det viste sig nemlig, at han havde gemt to tasker med tyvekoster i en bagageboks lejet til formålet.
Betjentenes undersøgelser førte til en villa på Frøslevvej i Rødovre, hvor der netop havde været indbrud.
Torsdag – blot 19 timer efter anholdelsen – fik den 29-årige mand en straksdom på tre måneders fængsel ved Glostrup Ret. Straffen inkluderede en tidligere betinget straf.
Den anklagede tilstod, modtog dommen og blev overført til afsoning med det samme.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu