Struer: Seksårig dræbt af lastbil i højresvingsulykke

19. januar 2012 18:01 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Struer: Seksårig dræbt af lastbil i højresvingsulykke
Billede mangler

En seksårig dreng har mistet livet i en højresvingsulykke i Struer. Han var på vej hjem fra skole, da han blev påkørt af en skraldebil og var dræbt på stedet.
 
“Føreren svinger fra Ringgaden til højre og skal ned ad Gimsinghovedvej. Vejen er så smal, at han må afvente tre personbiler, der holder og skal ud på Ringgaden. Da de er kørt frem, så påbegynder han højresvingningen. I den forbindelse påkører han drengen, der bliver dræbt på stedet,” fortæller Kjeld Nedergaard, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til BT.
 
Politiet er stadig i gang med at lave tekniske undersøgelser på stedet.
 
Den lille drengs nærmeste pårørende er underrettet.
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu