Studenter mangler vigtige fag efter gymnasiet

29. februar 2012 09:53 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Studenter mangler vigtige fag efter gymnasiet
Billede mangler

Tre år på gymnasiet udløser en studenterhue med tilhørende eksamensbevis. Og så kan turen gå til en videregående uddannelse.
Sådan burde billedet se ud for gymnasieelever, men det gør det langt fra altid.
Nye tal viser nemlig, at hver fjerde student bliver nødt til at hoppe tilbage på skolebænken for at tage et supplerende kursus (såkaldt GSK) til deres studentereksamen.
Men det er ikke nødvendigvis på grund af for mange øl og for lidt lektier. Gymnasieelverne selv mener, at det er gymnasiereformens skyld, og det støtter en ny rapport fra Rambøll nu op om.
Reformen er for streng, viser det sig.
“Som 15-årig i 9. klasse skal man tage stilling til, hvilke fag man vil have i gymnasiet og dermed også, hvad man vil læse om fem år. Det er for tidligt. Derfor oplever så mange, at de mangler fag, når de skal i gang med en videregående uddannelse, og så bliver de nødt til at supplere,” siger formand for gymnasieeleverne Martin Schäfer.
Schäfers synspunkt bakkes op bredt i Folketinget. Og over hele linjen opfordrer man uddannelsesminister Morten Østergaard (R) og undervisningsminister Christine Antorini (S) til at gøre noget på området.
Rapporten fra Ramsbøll er lavet for Undervisningsministeriet og konkluderer, at det blandt andet er det stigende antal elever generelt, de skærpede adgangskrav til videregående uddannelser og gymnasiereformens fokus på, at elever tidligt skal vælge en studieretning, der er problemet.
Kilde: MetroXpress

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu