Studiegælden vokser i de unges lommer

20. januar 2012 07:40 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Studiegælden vokser i de unges lommer
Billede mangler

Antallet af unge, der ikke kan betale deres SU-gæld tilbage er steget med 18 procent på bare tre år. Det er især elever på ungdomsuddannelserne, der i stigende grad låner til bolig og forbrug. Det skriver B.dk.
Uddannelsesminister Morten Østergaard er bekymret over udviklingen og kalder det “en dårlig start på voksenlivet.”
“Tallene giver anledning til i højere grad at interessere sig for udviklingen på ungdomsuddannelserne end udviklingen på de videregående uddannelser. Unge har selvfølgelig sværere ved at få fritidsjob nu, end de havde tidligere,” forklarer han til Berlingske.
At det er ungdomsuddannelserne den er gal med, understreger SU-rådets formand, studiechef Per Christian Andersen, som efterlyser handling.
“Det ser ud til, at der er brug for gældsrådgivning på ungdomsuddannelserne, og man kunne sagtens forestille sig en aftale med bankerne. Vi er bange for, at der er rigtig mange elever på ungdomsuddannelserne, der ikke kan overskue økonomien og gældsætter sig i en ung alder,” advarer han.
Kilde: Berlingske

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu