Styrelse skal igen se på donorsag

25. marts 2013 23:04 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Styrelse skal igen se på donorsag
Billede mangler

Det handler om liv. Liv, der kan reddes. Derfor har Venstre og Dansk Folkeparti presset på for at få undersøgt, om man kan komme de familier, der i begyndelsen af 1980erne modtog sæd fra en arveligt belastet sæddonor, nærmere, skriver Berlingske.

 

»De nye oplysninger kan man ikke sidde overhørig, og ministeren må kontakte Sundhedsstyrelsen for at få oplyst denne sag til bunds,« siger Venstres Sophie Løhde (V).

Så det gør ministeren nu. I en skriftlig meddelelse til Berlingske siger sundheds­minister Astrid Krag (SF), at sagen havner på Sundhedsstyrelsen bord. Igen.

»Jeg vil bede Sundhedsstyrelsen om at vurdere, om de nye oplysninger, der er kommet frem, giver anledning til at genoverveje de konklusioner, styrelsen kom frem til tilbage i 1997.«

I begyndelsen af 1980erne donerede Henrik Koch cirka 100 portioner sæd i den tro, at han var sund og rask. Da det senere viste sig, at han giver en arvelig kræftform videre til halvdelen af sine børn, forsøgte han forgæves at advare sundhedsmyndighederne.

Men sagen blev dysset ned af et selv­bestaltet lægeudvalg under stadslægerne i 1997, da man ikke direkte kunne udpege de kvinder, der havde modtaget den arveligt belastede sæd. Anonymitetsprincippet, spændte ben for, at man kunne finde frem til kvinderne. Læge­udvalget vurderede, at 500 familier i Danmark, Sverige, Færøerne og Island havde modtaget Henrik Kochs sæd, og dem måtte man forstyrre og tilbyde gentest, før man ville finde de berørte familier. En øvelse, som ville skabe megen uro.

Men Berlingske kunne i går som noget nyt i sagen fortælle, at man kunne have koncentreret søgningen efter børn af den arveligt belastede donor til Hvidovre Hospital. For det var alene her, Henrik var donor. Han havde ikke doneret gennem Danmarks dengang største sædbank, Central Sædbank, som lægeudvalget ellers lagde til grund for dets undersøgelse af sagen.

Henrik Koch føler, at hans advarsel i 1997 ikke blev varetaget på ansvarlig vis.

»Det virker på mig stærkt kritisabelt, at der ikke blev udvist større vilje, hensyn og omhyggelighed for en række menneskers liv, ve og vel,« siger han.

Finn Cilius Nielsen, der i dag er professor i klinisk molekylærbiologi og leder af Genomisk Medicin på Rigshospitalet, sad med i udvalget, og var dengang uenig i konklusionerne. Han husker sagsbehandlingen som »juridisk, formel og embedsmæssig«, og han mente ikke, at beslutningen om at droppe opsporingsarbejdet var »fagligt begrundet«.

Med de nye oplysninger om, at Henrik Koch kun donerede sæd til Hvidovre Hospital, føler Finn Cilius Nielsen sig ført bag lyset.

»Jeg synes ikke, man har bibragt mig det fulde billede af situationen. Både i 1997 og i dag vil man nemt, hurtigt og uden store omkostninger kunne undersøge for kendte mutationer,« siger han.

I 1980erne og 1990erne gik danske fertilitets­læger så vidt som at rådgive barnløse par til at holde det hemmeligt for donorbørn, at manden i forholdet kun var såkaldt social far. Det forhold får lektor Lars Thorup Larsen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet til at stille spørgsmålstegn ved lægeudvalgets evne til at »bevare et køligt blik på sagen«. I lægeudvalget sad nemlig to fremtrædende fertilitetslæger, hvoraf den ene endda fungerede som lægelig konsulent for Central Sædbank. Udvalgets konklusioner blev siden hen sendt til Sundhedsstyrelsen, der ikke undersøgte sagen selv, viser akter.

»Man kan spørge sig selv, om det udvalg var tilstrækkelig uafhængigt til at vurdere den sag. Det lyder som noget, der er Sundhedsstyrelsens opgave,« siger Lars Thorup Larsen, der har gransket den politiske debat om kunstig befrugtning gennem tiderne.

På Hvidovre Hospital spår man, at et eventuelt opsporingsarbejde kan blive yderst vanskeligt, da optegnelserne over de anonyme sæddonorer er væk. For sådan dikterede det ukrænkelige anonymitetsprincip, som var gældende, da Henrik var donor i perioden 1979-1983.

Alternativt skal man opspore alle de kvinder, der blev insemineret på Hvidovre Hospital i perioden, hvilket muligvis kan lade sig gøre, da Hvidovre Hospital har »nedfotograferet« kvindernes journaler. Resultaterne af anstrengelserne kan være tvivlsomme, og vicedirektør Torben Mogensen fortæller, at Hvidovre Hospital ikke af egen drift vil undersøge sagen. Det må ske »på ordre«.

»Vi skal kigge fertilitetsklinikkens journaler igennem og se, hvilke kvinder der er blevet insemineret. I journalerne vil man ikke kunne finde den pågældende donors donorkode. Så hvis vi skal gøre det her, må man kontakte en masse mennesker, som så skal lade deres børn teste for denne sygdom,« siger Torben Mogensen.

Berlingske har siden onsdag i sidste uge bedt sundhedsminister Astrid Krag (SF) om et interview i sagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu