SU-besparelser skal løfte Danmarks konkurrenceevne

14. februar 2013 04:50 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
SU-besparelser skal løfte Danmarks konkurrenceevne
Aarhus Universitet har undskyldt at en politiker blev afvist til debat, fordi han var mand. Arkivfoto
Aarhus Universitet

Aarhus Universitet. Arkivfoto.

SUen skal skæres med to milliarder kroner, som skal bruges til at løfte Danmarks konkurrenceevne, mener uddannelsesminister Morten Østergaard (R), der vil have de danske studerende til at betale deres del af genopretningen af dansk økonomi, skriver Børsen.

 

Regeringen fremlægger om få uger den økonomiske pakke, der skal styrke konkurrenceevnen, og her skal de studerendes bidrag på to milliarder være med til at gøre det muligt at lempe erhvervslivets skatter og afgifter.
»Vi lever i en tid, hvor vi må prioritere. Det er selvfølgelig i de studerendes interesse, at Danmarks konkurrenceevne bliver genoprettet, og at der kommer gang i jobskabelsen i Danmark,« siger Morten Østergaard.
Det er første gang undervisningsministeren kæder den kommende SU-reform sammen med konkurrenceevnepakken.

Morten Østergaard vil dog endnu ikke fortælle, hvor der bliver skåret i SUen.

»Der bliver nogle justeringer de steder, hvor vi er mere generøse, end vi behøver at være,« siger han til avisen.

Justeringen kommer dog både til at gælde selve SUen og den tid, man kan få støtten, fortæller ministeren, der tidligere har nægtet at ville skære i statens uddannelsesstøtte.

»Jeg erkender åbent, at vi har skiftet holdning til, hvorvidt der er plads til at justere i systemet, der hvor vi bruger penge, der er unødvendige for at nå de mål, vi har,« siger Morten Østergaard til Børsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu