Sundhedsministeriet revses for kræft-sjusk

18. januar 2012 17:32 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Sundhedsministeriet revses for kræft-sjusk
Billede mangler

Sundhedsministeriet og regionerne har sovet i timen, fastslår Rigsrevisionen i en ny rapport om kræftbehandlingstilbud.
“Statsrevisorerne kritiserer, at Sundhedsministeriet og regionerne ikke har eta­bleret et fyldestgørende grundlag for at vurdere, om de mange initiativer og de tilførte bevillinger reelt har resulteret i en bedre kræftbehandling, herunder kor­tere ventetid på behandling og stigende overlevelse blandt kræftpatienter.
Et sådant grundlag er vigtigt for den politiske og ledelsesmæssige prioritering af sundhedsvæsenets fortsatte indsats for at styrke kræftbehandlingen,” skriver Rigsrevisionen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om områderne behandlingstid, behandlingskvalitet, ventetid og patienternes overlevelsesrate, hvor det ikke er muligt at se, om de nye behandlingstilbud har givet pote.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu