Sveinur stemt ud af X Factor!

23. marts 2012 22:50 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Sveinur stemt ud af X Factor!
Billede mangler

Det populære underholdningsshow X Factor giver genlyd i Boksen i Herning.
Der var så stille, som der nu kan blive, når godt 15.000 mennesker er samlet, da Line Rønne stod for at skulle afsløre, hvem af de tre finalister, der skulle sige farvel til drømmen om at vinde X Factor.
Og det blev Sveinur, der er den første til at miste drømmen om at vinde programmet.
Nu skal de to tilbageværende finalister synge deres vindersang. En sang de hver især selv har været med til at skrive med hjælp fra professionelle kunstnere.
Ida skal nu synge “I can be”, som hun har lavet i samarbejde med sangskriveren Tobias Stenkjær og Søren Vestergaard, der har spillet i bandet Apollo.
Line skal synge “Efter dig”, som hun har fået hjælp til at skrive af Engelina Andrina Larson og producer-teamet Providers, der står bag alle hits fra den populære popdronning Medina.
Ved pressemødet i går var alle deltagere meget passionerede omkring de sange, de selv har skrevet. Og de var alle meget opsatte på, at få lov til at optræde med den sang, de har arbejdet så hårdt med.
Pernille er nu sikker på at vinde med en af sine deltager i årets X Factor.
Når de to finalister har sunget deres sange, kan seere og tilskuere glæde sig til Medina, som er den sidste gæsteoptræden.
Derudover er der selvfølgelig den altafgørende udnævnelse af vinderen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu