Svensk kronprinsesse er ved at føde

23. februar 2012 07:43 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Svensk kronprinsesse er ved at føde
Billede mangler

Svenskerne får meget snart en ny prins eller prinsesse. Den 34-årige, svenske kronprinsesse, Victoria, er nemlig indlagt på fødegangen på Karolinska Sygehuset i Stockholm.
Det svenske hof bekræfter over for det svenske nyhedsbureau Tidningarnas Telegrambyrå, at den royale baby er på vej før tid.
Kongehuset havde ellers meldt ud, at kronprinsessen var sat til at føde i marts, men allerede fredag begyndte hospitalet tilsyndeladende at forberede den royale fødsel.
“Jeg kan bekræfte, at det er nu, det sker,” siger hoffets informationschef Bertil Ternert til TT.
Med sig på fødegangen har prinsessen den vordende far.
“Prins Daniel er med hende på sygehuset”, tilføjer informationschefen.
Kronprinsessen blev gift med prins Daniel i juni 2010 i en følelsesladet ceremoni, hvor de begge måtte knibe en tåre. I august blev det så afsløret, at parret ventede deres første barn.
Kilde: TT

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu