Svigermor anholdt for at spærre teenager inde

12. januar 2012 13:25 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Svigermor anholdt for at spærre teenager inde
Billede mangler

En 17-årig dreng blev udsat for svigermor fra Helvede, da han i går blev bortført og truet af sin kærestes mor. Politiet har nu anholdt svigermor, som bliver fremstillet i grundlovsforhør i retten i Holbæk i dag.
Den 34-årige kvinde var tilsyneladende så oprørt over drengens forhold til hendes 14-årige datter, at hun mødte op på den 17-åriges skole sammen med sin samlever og tre andre mænd. De tvang den unge dreng ind en bil og kørte ham til en adresse i Grevinge på Vestsjælland.
Her spærrede de ham inde i et skur og udsatte ham for forskellige trusler om, hvad der kunne ske, hvis han ikke stoppede forholdet til den 14-årige pige.
Drengen meldte efterfølgende svigermor og hendes håndlangere til politiet, som nu har anholdt kvinden og hendes samlever. De tre øvrige gerningsmænd er dog stadig på fri fod, oplyser politiet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu