Femte kamp i træk uden sejr for Laudrup og Swansea

20. april 2013 18:27 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Femte kamp i træk uden sejr for Laudrup og Swansea
Arkivfoto.

Michael Laudrups walisiske Cup-vindere ligner i stadig højere grad et hold, der er gået på sommerferie med bevidstheden om, at de har gjort nok til at sæsonen har været en succes.

 

Swansea City tog imod Southampton på Liberty Stadium i den femtesidste runde af Premier League. Her var Swansea på forhånd favoritter, men kampen endte ud i en kedelig 0-0-løsning.

Dermed har Swansea nu spillet den femte kamp i streg uden sejr. Swansea ligger på Premier Leagues 9. plads med fire runder igen.Det tætteste kampen kom på et mål, var da Southampton fik et underkendt i første halvleg. Her blev et forsøg fra Southamptons Adam Lallana annulleret fem minutter før pausefløjtet.

Swansea havde ellers flere gode forsøg kampen igennem, men skarpheden manglede i den grad i afslutningerne. Målmaskinen Michu var sidste mand på mange af chancerne, men spanieren levede ikke op til sine præstationer tidligere på sæsonen.

Swansea kæmpede til det sidste i minutterne inden slutfløjtet, hvor Southampton også kom frem til anden halvlegs første reelle chance, men Michel Vorm reddede det ene point til hjemmeholdet. Men en generel tam indsats fra begge hold gjorde, at spændingen og målene udeblev.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu