Sydbank og skatte-skjulere kan få høj straf

10. januar 2012 12:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Sydbank og skatte-skjulere kan få høj straf
Billede mangler

Det kan være strafbart for både Sydbank og bankens kunder, at banken har hjulpet med at skjule formuer i schweizisk skattely.
Det fortæller skattedirektør i Skat Johnny S. Hansen.
“For så vidt angår dem som rådgiver omkring det, så kan der også ifalde rådgiveransvar, hvis man er medvirkende til at lave skatteunddragelse,” siger han til Newspaq.
Og fortsætter:
“For dem som laver kontrakten, altså kunden, så kan det være strafbart, hvis man gemmer sin formue i et skattely-land”.
Johnny S. Hansen pointerer, at straffen i yderste konskvens kan lyde på bøde eller fængsel.
Udmeldingen kommer på dagen, hvor det er kommet frem, at Sydbank ifølge Jyllands-Posten har hjulpet privatkunder med at skjule penge i Schweiz for at undgå at betale arveafgift.
Ifølge Jyllands-Posten har banken opsøgt kunder i blandt andet Spanien og fået dem til at optage lån i deres ejendom ved hjælp af dansk realkredit.
De penge, der er blevet frigjort af belåningen, er efterfølgende blevet overført til schweiziske banker og dermed skatteskjul. Efterfølgende har Sydbank investeret pengene og dermed tjent penge til sig selv og kunderne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu