Syg Mern-far udskyder retsmøde

10. januar 2012 10:09 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Syg Mern-far udskyder retsmøde
Billede mangler

Retssal A i Retten i Nykøbing Falster står tom.
I hvert fald skulle endnu et retsmøde i den såkaldte Mern-sag have været afholdt i dag klokken 9.30, men den tiltalte plejefar er blevet syg.
Det oplyser hans advokat Hanne Ziebe til Newspaq.
“Retsmødet i dag er blevet aflyst på grund af en sygemelding, min klient er blevet syg og har fremsendt en sygemelding til retten,” siger hun.
Faderens forsvarsadvokat oplyser, at klienten allerede i går virkede meget sløj og hele natten igennem har løbet frem og tilbage fra toilettet.
Sygemeldingen gælder i syv dage, og dermed hersker der tvivl om, hvorvidt det planlagte retsmøde på tirsdag den 17. januar bliver til noget.
De to plejeforældre er sigtet for at have udøvet omfattende mishandling og vanrøgt af i alt ni plejebørn igennem to årtier.
I løbet af de første uger af januar har nogle af plejebørnene vidnet om mangesidig omsorgssvigt.
“Jeg kan huske, at han står i hjørnet med en vandslange og spuler os til med koldt vand. Derefter bliver vi sendt ud i gården, hvor vi skal løbe rundt med bare tæer,” fortalte den 23-årige kvinde i retten torsdag den 5. januar.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu