Sygedagpenge-dom ankes til Landsretten

3. juli 2017 14:07 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

3F anker principiel dom fra byretten i Kolding om efterbetaling af sygedagpenge.

Sygedagpenge-dom ankes til Landsretten
3F anker principiel dom fra byretten i Kolding om efterbetaling af sygedagpenge. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

3F har besluttet at anke en principiel dom om sygedagpenge fra byretten i Kolding til Vestre Landsret.

Det skriver Fagbladet 3F.

– Vi anker dommen, fordi den har alvorlige konsekvenser for rigtige mange medlemmer og borgere, der også ulovligt har fået stoppet sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, siger socialpolitisk ansvarlig i 3F, Ellen K. Lykkegaard, der er meget skuffet over byretsdommen.

Byretten i Kolding afgjorde 26. juni, at 3F’er John Steffensen, der ulovligt fik frataget sine sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, ikke skal have en krone efterbetalt.

Retten vurderede, at hans krav mod Kolding Kommune var forældet.

Stoppede sygedagpenge i 2011

Kolding Kommune stoppede 25. juli 2011 John Steffensens sygedagpenge med tilbagevirkende kraft fra 3. december 2010.

Kolding Kommune bestrider ikke, at det var ulovligt, da de stoppede John Steffensen sygedagpenge.

Men kommunen har hele tiden henvist til, at sagen er forældet, da det er mere end tre år siden, at kommunen senest traf afgørelse i sagen.

Kilde: Fagbladet 3F.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu