Sygehus-ansatte må igen gå på Facebook

18. september 2012 06:18 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Sygehus-ansatte må igen gå på Facebook
Billede mangler

Ansatte på sygehuse i det tidligere Ringkøbing Amt har igen fået adgang til Facebook – halvandet års blokade er slut.
 
I halvandet år har sygehusene i det tidligere Ringkøbing Amt lukket ned for Facebook for de ansatte. Men nu er ledelsen vendt 180 grader og har igen givet adgang til det sociale netværk fra sygehusenes computere. Det skriver Dagbladet Holsterbro-Struer.
 
»Tingene udvikler sig, og nu har vi besluttet at åbne op for adgangen igen, fortæller hospitalsdirektør Henning Vestergaard.
»Vi kan se, hvordan Facebook og andre sociale medier spiller en langt større rolle i forhold til kommunikation, rekruttering og meget mere. Det kan både bruges til borgerinddragelse, men også til at danne netværk, og den del, vil vi gerne være en del af.
Spærring af Facebook skete for at afskære de ansatte for at gå på de sociale medier i arbejdstiden.
 
»Intentionen er stadig at folk går på arbejde for at arbejde. Men tjekker man sin Facebook-profil en eller to gange i løbet af arbejdsdagen, så er det skam også i orden. Og vi må også konstatere, at det ikke kun er via sygehusets computere, at man kan komme på Facebook. Mange kan alligevel gøre det via deres telefon, siger sygehusdirektøren.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu