Sygeplejeråd: Ældre har brug for mere sundhed

14. juni 2012 16:39 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Sygeplejeråd: Ældre har brug for mere sundhed
Billede mangler

Danskernes gennemsnitsalder stiger – og flere ventes i de kommende år at blive boende i deres eget hjem.
Derfor har partierne på Christiansborg netop forhandlet sig frem til en kommission, som skal komme med forslag til indretningen af fremtidens hjemmehjælp.
Og det er et initiav, som Dansk Sygeplejeråd støtter. Her peger formand Grete Christensen på, at kommuner skal satse på forebyggelse og øge sundhedstilbuddene til ældre.
– Det er bestemt positivt, at regeringen har valgt at nedsætte en kommission, der blandt andet skal beskrive udfordringerne på hjemmehjælpsområdet, og analysere plejebehovet blandt fremtidens ældre medborgere. Jeg glæder mig meget til arbejdet,” udtaler Grete Christensen, der er udpeget til at sidde i hjemmehjælpskommissionen.
Hun understreger, at sygeplejersker i ældreplejen er med til at styrke ældres sundhed og livskvalitet.
– Sygeplejersker spiller i dag en væsentlig rolle i det nære sundhedsvæsen, hvad enten det er i hjemmesygeplejen, som ledere på plejecentre eller noget helt tredje. Jeg er ikke i tvivl om, at udfordringerne på ældreområdet med dobbelt så mange ældre indenfor en årrække, kræver flere sygeplejersker i kommunerne,” siger Grete Christensen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu