Synkronsvømning ved OL i London 2012 hyldes af Google

5. august 2012 00:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Synkronsvømning ved OL i London 2012 hyldes af Google
Billede mangler

OL i London har i dag synkronsvømning på programmet – der er kvalifikation til kvindernes tekniske del og det fejrer søgemaskinen Google.

 

Søgemaskinen Google har gennem hele OL hver dag sat fokus på en idrætsgren. I dag, søndag, er det synkronsvømning, der hyldes med en såkaldt ”Google doodle” – en lille tegning på forsiden af Google.

Synkronsvømning er til daglig en meget lidt eksponeret sportsgren, der i al sin enkelthed handler om at lave et harmonisk udtryk i vandet – og så selvfølgelig fange dommernes opmærksomhed.

Dommerne vurderer sværhedsgrad af de øvelser svømmerne udfører og så skal det hele selvfølgelig foregå synkront.
Duo – dagens disciplin:
• Duo var en af disciplinerne, da synkronsvømning blev introduceret ved OL i 1984.
• Disciplinen var ikke med ved OL i Atlanta i 1996, men var på programmet igen fire år senere i Sydney.
• Det tekniske program i duo-disciplinen varer 2 minutter og 20 sekunder, og det frie program varer 3 minutter.
• Holdene starter på bassinkanten, hvor de udfører ‘deckwork’, en række øvelser til musik, inden de hopper i vandet.
• Håndbevægelserne under vand, som svømmerne udfører for at styre kroppen og bevægelserne i bassinet, kaldes ’sculling’.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu