Syrien angriber demonstranter med tanks

30. januar 2012 08:24 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Syrien angriber demonstranter med tanks
Billede mangler

Mindst 19 mennesker er i går blevet dræbt i Syriens hovedstad Damaskus.
Med kampvogne gik 2.000 syriske soldater i dag ind i de forstæder, som var blevet overtaget af oprørere, og det førte til blodige kampe.
De voldelige begivenheder finder sted samtidig med, at observatører fra Den Arabiske Liga trækker sig ud af Syrien.
På tirsdag skal FN’s Sikkerhedsråd mødes med Den Arabiske Liga og drøfte, hvordan man kan lægge pres på præsident Bashar al-Assad.
“Det, man håber på, når det er Den Arabiske Liga, der henviser sagen til FN’s Sikkerhedsråd, er, at Rusland og Kina vil gøre op med sig selv, om de synes, at deres interesse i at støtte Assad opvejer deres interesser i andre lande,” siger lektor fra Roskilde Universitet med speciale i Syrien, Søren Schmidt, til Newspaq.
Kina og Rusland har hidtil nedlagt veto mod alle former for FN-indgreb i Syrien. Begge lande har, sammen Frankrig, England og USA, vetoret i Sikkerhedsrådet.
I går besluttede Den Arabiske Liga sig for at suspendere sine valgobservatører i Syrien, efter at volden i landet eskalerede.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu