Syrien brugte årsdag til at true nabolande

15. marts 2013 18:07 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Syrien brugte årsdag til at true nabolande
Billede mangler

SYRIEN: Mens granater regnede ned over oprørerne i blandt andet byen Homs og ved Damaskus, benyttede regeringshæren i Syrien også toårsdagen for begyndelsen på opstanden mod præsident Assad til at true sine naboer Jordan og Libanon.

 

Ifølge Reuters lod det syriske udenrigsministerium i utvetydige vendinger fredag libaneserne forstå, at hvis ikke de forhindrer syriske oprørere i at krydse grænsen og søge tilflugt på libanesisk side, så vil den syriske hær angribe oprørerne på libanesisk territorium.

Der er specielt tale om en nordlig grænseovergang, hvor trafikken ifølge syrerne har været markant, hvilket fredag fik udenrigsministeriet i Damaskus til at slå fast, at:

»Syriens tålmodighed ikke er ubegrænset, selv om de syriske styrker indtil nu har strakt sig vidt, for ikke at angribe bevæbnede bander inde på libanesisk territorium,« hedder det i erklæringen, som er udsendt på det syriske nyhedsbureau SANA.

Libanon har indtil nu forsøgt at holde sig ude af borgerkrigen i nabolandet, hvor mindst 70.000 har mistet livet. Arrene fra landets egen blodige borgerkrig er endnu ikke væk, og i flere byer har der været sammenstød mellem væbnede grupper, der støtter henholdsvis Assad og oprørerne. Samtidig kontrollerer den syrisk-iranskstøttede Hizbollah-milits en del af landets sydlige del og er formentlig klar til at rykke ind i Syrien på Assads side.

Også Jordan fik fredag den syriske ånde i nakken.

Det skete, da en syrisk sikkerhedsofficer over for Reuters beskyldte Jordan for at fungere som transitland for våbenleverancer til oprørerne.

»Vi har noteret en ændret holdning i Jordan, som de seneste 10 dage har åbnet sine grænser for »hellige krigere« og for kroatiske våben, som Saudi Arabien har betalt. Det kan kun forstærke konflikten,« siger sikkerhedskilden.

Samtidig citerer Reuters den kroatiske avis Jutarnji List for, at 75 civile transportfly med våben og ammunition lettede fra lufthavnen i Zagreb fra november til februar med 3.000 tons våben, herunder geværer, raketkastere og granater. Amerikanske, tyrkiske og jordanske transportfirmaer skulle ifølge avisen stå bag.

Våbenleverancer til oprørerne og ophævelse af EUs våbenembargo er også kommet højt op på den politiske dagsorden efter pres fra Storbritannien og Frankrig. Begge lande taler for en ophævelse af blokaden og har givet udtryk for, at de er villige til i givet fald at gå solo og begynde at levere våben til oprørerne.

Da spørgsmålet fredag blev diskuteret på EUs stats- og regeringschefmøde var holdningen overvejende imod.

En EU-diplomat sagde til Reuters, at »ingen rigtigt er interesseret i at løfte embargoen«.

Og før mødet i Bruxelles sagde den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S):

»Danmarks holdning har hele tiden været, at vi støtter den syriske opposition, men vi er også bange for at militarisere den her konflikt, og vi er selvfølgelig bange for, at våben kan falde i de forkerte hænder,« sagde Helle Thorning-Schmidt.

Her hentydede statsministeren til de mange islamistiske oprørsgrupper, som er en del af den væbnede modstand mod præsident Assad.

Men den bekymring fejede den franske præsident Francois Hollande til side og erklærede, at han havde fået garantier fra den syriske opposition om, at våbenleverancer vil havne i de rette hænder.

»Der er efter de garantier, at vi kan anbefale at hæve embargoen. Vi har vished for, hvordan disse våben vil blive brugt,« lød det fra den franske præsident.

Våbenspørgsmålet er kun skudt til hjørne i EU-kredsen. Det kommer op igen i næste uge, skriver Reuters.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu