Syriens hær bomber videre inden våbenhvile

11. april 2012 21:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Syriens hær bomber videre inden våbenhvile
Billede mangler

Syriens hær har onsdag fortsat bombardementerne af oprørsbyerne Hama og Rastan. Det oplyser aktivister til Reuters.
“Mindst 20 tanks er på vej ind i kvarterene Dabagha og Mugayly, der ligger midt i Hama,” siger en anonym aktivist til Reuters.
Oppositionsaktivisterne siger, at mindst 12 mennesker er blevet dræbt i dag.
En video fra syriske oppositionsaktivister viste, at de ikke har store forventninger til præsident Bashar al-Assads løfte om at lægge våbnene inden torsdag morgen.
“Annan, her er din våbenhvile,” lød det sarkastisk fra videoens fortæller, mens der kørte billeder af et indkøbscenter, der stod i flammer efter et bombardement.
Kina, der flere gange har nedlagt veto mod FN-fordømmelser af volden i Syrien, har opfordret landet til at overholde fredsplanen.
Rusland, der er en vigtig allieret for Syrien, siger, at oprørerne også skal overholde deres ende af fredsaftalen.
Konflikten i Syrien har kostet mindst 9.000 mennesker livet ifølge tal fra FN.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu