Syrisk opposition åbner for dialog med Assads vicepræsident

4. februar 2013 18:46 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Syrisk opposition åbner for dialog med Assads vicepræsident
Billede mangler

SYRIEN: Lederen af den nye samlede syriske opposition, Moaz Alkhatib, sagde mandag, at han var villig til at mødes med den syriske vicepræsident, Farouqe al-Shara, skriver Reuters.

 

Invitationen blev fremsat efter, at Moaz Alkhatib, der leder oppositionens paraplyorganisation, Syriens Nationale Koalition, havde mødtes med iranske, russiske og amerikanske embedsfolk i Berlin.

Betingelsen er imidlertid ifølge Reuters, at samtalerne skal finde sted med den forudsætning, at det nuværende regime forsvinder. Moaz Alkhatib skal ifølge Al-Jazeera have bedt de iranske repræsentanter om at overbringe forhandlingstilbuddet til Assads regering.

Oppositionslederen siger til Al-Jazeera, at det russiske regime nu må tage klar stilling til, om det vil dialogen:

– Vi strækker hånden frem i folkets interesse og for at hjælpe regimer til at træde tilbage i fred, siger han.

– Stormagterne har ingen visioner for løsning for Syrien. Kun det syriske folk kan beslutte en løsning. Vi kan finde en løsning, der er mange nøgler til den, og hvis regimet ønsker at løse krisen, kan den tage del i det, tilføjer han.

De russiske og iranske udenrigsministre mødtes allerede i lørdags i München under en international sikkerhedskonference med oppositionslederen og lagde her grunden til den mulige politiske dialog.

Dette møde kom i stand efter, at Moaz Alkhatib i sidste uge på sin Facebookside havde skrevet, at han var villig til mødes med repræsentanter for det syriske regime i Cairo, Tunis eller Istanbul.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu