Syriske oprørere indtager vigtig kontrolpost

5. april 2013 22:19 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Syriske oprørere indtager vigtig kontrolpost
Billede mangler

Syriske oprørere har fredag indtaget en regeringskontrolleret kontrolpost på en hovedvej mellem den syriske hovedstad Damaskus og grænsen til Jordan.

 

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder ifølge AFP.

Kampene er på de seneste dage taget til i Damaskus’ forstæder som følge af militære modsvar fra syriske regeringstropper. Præsident Bashar al-Assads styrker har optrappet de militære operationer i byen Daraya sydvest for hovedstaden for at slå til mod de forstæder, som oprørene bruger som arnesteder for nye angreb mod selve hovedstaden.

Ifølge flere medier har oprørene i den nordlige del af landet styrket de militære anslag mod lufthavn i storbyen Aleppo. Oprørene har siden ultimo februar angrebet lufthavnen og en nærliggende militærbase for at neutralisere de syriske kampfly, der med tonstunge bombardementer besværliggør oprørenes bestræbelser på at knægte styret i Damaskus.

Ifølge AFP oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, at 36 personer er dræbt som følge af kampe i landet fredag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu