Syv busser udbrændt – nu må passagerer vente forgæves

10. januar 2017 08:20 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Buspassagerer i Aalborg og omegn må måske kigge længe efter bussen i dag.

Syv busser udbrændte natten til mandag i Arrivas anlæg i Aalborg. Video: Local Eyes.

Buspassagerer i Aalborg risikerer at komme til at vente forgæves ved busstoppestedet i dag.

Det oplyser DR Nordjylland.

Busser var overtændte

Kort før klokken tre i nat opstod der en kraftig brand i busselskabet Arrivas anlæg på Troensevej i Aalborg Øst, og da brandfolkene kom, var en række busser fuldstændig overtændte.

Se flere videoer hos Local Eyes.

Flammerne stod op 30 meter op i luften og kunne ses inde fra Aalborgs centrum, og syv busser stod ikke til at redde, fortæller indsatsleder Anders Brosbøl fra Nordjyllands Beredskab.

Busbranden kan betyde ventetid ved bustoppestederne i dag i Aalborgs byområde.

Henter busser ind

– Vi henter alle de busser ind, vi kan – måske også fra andre byer i Jylland. Men uanset hvad må vi i løbet af dagen må aflyse nogle ture, siger Claus Børsting, driftschef ved Arriva.

Arriva kan ikke på nuværende tidspunkt sig, hvilke ruter der er berørt.

Teknikere skal senere i dag forsøge at finde brandårsagen. Ifølge Nordjyllands Politi kan der muligvis være tale om overophedning af et oliefyr i en af busserne, hvorefter ilden bredte sig til andre busser.

Der er ingen mistanke om en forbrydelse.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nordjyllands Politi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu