T. Hansen efterforskes for fusk-fyrværkeri

4. januar 2012 20:24 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
T. Hansen efterforskes for fusk-fyrværkeri
Billede mangler

Politiet efterforsker nu firmaet T. Hansen for salg af ulovligt fyrværkeri.
Det bekræfter Fyns Politi over for Ekstra Bladet.
Firmaet har angiveligt klistret falske etiketter på ulovligt fyrværkeri for at sælge det i Danmark.
Det er Sikkerhedsstyrelsen, der har anmeldt T. Hansen til politiet.
T. Hansen har, i forbindelse med sagen om det farlige batteri, valgt at destruere restlageret.
“Jeg og mine medarbejdere er meget berørte af situationen, som vi beklager dybt. Nytårsaften skal være en festdag og ikke en aften, hvor familien Danmark udsættes for fare, og derfor er ét uheld et for meget, fortæller direktør Bent Jensen fra T. Hansen til TV 2 Østjylland.
Firmaet oplyser, at de har modtaget omkring 100 henvendelser omhandlende batteriet. 20 af dem omfatter skader på en person eller ting.
På baggrund af de mange henvendelser vil virksomheden nu ændre procedure.
“Der er klart, at vi har det utrolig skidt med, at der sker ulykker og uheld med noget af det fyrværkeri, vi sælger. Derfor vil vi fremover lave nye interne procedurer for, hvad det er for noget fyrværkeri, vi vil sælge. Vi arbejder på nye retningslinjer, men formodentlig vil vi fremover helt fjerne de trekantede batterier fra vores sortiment,” fortæller Bent Jensen til TV 2 Østjylland.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu