Teenage-piger med pistol truede sig til kontanter

26. februar 2013 00:19 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Teenage-piger med pistol truede sig til kontanter
Billede mangler

Personalet på tankstationen Statoil i Faxe Ladeplads på Sydsjælland fik sig formentlig et chok, da to piger i alderen 16-18 år kom ind i butikken mandag aften ved 21.15-tiden.

 

»To piger kommer ind og vifter med en pistol og truer sig til kontanter og nogle cigaretter, og bagefter flygter de til fods,« fortæller vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til bt.dk.

De to piger var iført hvide hættetrøjer og hvide bukser, formentlig nogle arbejdsbukser af en slags, og havde elefanthuer på med huller til øjnene. Begge talte dansk, og politiet er interesseret i at tale med enhver, der kan have set nogen, der passer til signalementet, løbe rundt i Faxe Ladeplads mandag aften.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu