Teenagepiger løj om børnelokker

27. marts 2013 16:58 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Teenagepiger løj om børnelokker
Billede mangler

Sent tirsdag aften ringede en mand fra Esbjerg til politiet og fortalte, at hans 13-årige datter og hendes veninde på 14 var blevet antastet af en ukendt midaldrende mand på knallert. Det skriver bt.dk.

 

Der har tidligere været en melding om en mand, der forsøgte at komme i kontakt til en dreng i lokalområdet. Derfor formodede faren, at der kunne være tale om den samme mand, men viser det sig nu, at manden på knallerten aldrig har eksisteret.

De to piger fortalte at de havde mødt manden ved stisystemet ved Blåbjerggårdskolen, hvor han spurgte dem, om de ville med ham hjem. Pigerne takkede nej, men ifølge deres udsagn fulgte han efter dem og gav den ene en lussing.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at pigerne under en afhøring onsdag erkendte, at de havde fundet på historien for at dække over, at de kom for sent hjem.

Politi har på trods af den megen opmærksomhed omkring sagen ikke modtaget nye anmeldelser – bortset fra den falske – og der er heller ingen, der har ment at vide, hvem den midaldrende mand er, skriver bt.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu