Teenagere anholdt for groft hjemmerøveri i Holte

15. februar 2012 22:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Teenagere anholdt for groft hjemmerøveri i Holte
Billede mangler

Fem unge danske venner sidder nu varetægtsfængslet for et hjemmerøveri i midten af januar mod et ældre ægtepar i Holte, der passede deres to-årige barnebarn.
 
Gruppen af drenge – tre på 18 år, en 17-årig og en 19-årig – står nu til fem års fængsel. Det skriver Ekstra Bladet.
 
Angiveligt var de ude for at stjæle en hurtig bil, men begivenhederne udviklede sig.
“De har næppe tænkt helt over konsekvenserne. Hjemmerøveri straffes nu som udgangspunkt med mindst fem års fængsel,” siger vicepolitiinspektør Henning Svendsen, Nordsjællands politi, til ekstrabladet.dk.
 
Politiet mener, at vennerne så familiens Audi A6, hvorefter de trængte ind i huset. Her ville de have fat i nøglerne, men det udviklede sig til et voldsomt hjemmerøveri.
 
En 65-årige mand blev bagbundet med gaffatape og lagt på gulvet i stuen. Den 63-årige kone og barnebarnet på to år blev ført op på førstesal, hvor kvinden også blev bundet.
 
Røverne tvang en pinkoden til et dankort, de stjal, ud af manden. Inden røverne forlod huset, blev ofrene ført ned i kælderen og låst inde på et badeværelse.
 
I første omgang kunne politiet to dage efter røveriet ‘placere’ den 18-årige dreng i området ved Vejlesøvej, hvor ægteparret bor. Han blev varetægtsfængslet, hvorefter omgangskredsen blev set efter i sømmene.
“Vi har efterforsket mod hans omgangskreds og det har ført til, at vi har fået varetægtsfængslet endnu fire unge i sagen. Vi har ikke flere i kikkerten,” siger Henning Svendsen til avisen.
 
De fem venner er fra Hvidovre, Slagelse, Farum og to fra Birkerød. De er kun lidt kendt af politiet.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu