Terrorgruppe løslader fanger efter 14 år

3. april 2012 21:44 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Terrorgruppe løslader fanger efter 14 år
Billede mangler

Det er jubelens dag for mange gidsler og deres familier i Columbia.
Efter at have været holdt som gidsler i op til 14 år i landets jungle af den terrorlistede organisation Farc er 10 gidsler i dag blevet frigivet.
AP skriver, at de løsladte er politi- og militærfolk, der blev kidnappet under den årelange konflikt mellem den venstreorienterede gruppe og regeringen.
Der er tale om seks politifolk og fire soldater. De blev fløjet fra et hemmeligt sted i junglen i en lånt brasiliansk helikopter og sat af i byen Villavicencio.
“Jeg råbte og hoppede,” siger Olivia Solarte, der for første gang siden 1999 skal se sin søn, der blev kidnappet, da han var politimand, til AP.
Farc løslader gidslerne for at vis vilje til at begynde at forhandle om fred med Columbias regering.
Men regeringen er endnu ikke sikker på, at Farc ønsker fred.
“Når regeringen mener, at der gode nok muligheder og garantier til at ende konflikten vil landet få det at vide,” siger præsident Juan Manuel Santos.
Farc opstod i midten af 1960’erne som en revolutionær væbnet organisation. Siden har den kæmpet mod den amerikansk støttede regering i Columbia.
Kilde: AP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu