Terrorvidne forsvundet på mystisk vis

26. april 2012 15:23 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Terrorvidne forsvundet på mystisk vis
Billede mangler

En irakisk mand, som anklagemyndigheden har ønsket at indkalde som vidne i JP/Politiken terrorsagen, er ikke til at støve op, skriver JP.
Manden var tidligt i forløbet selv anholdt og mistænkt i terrorsagen, men blev hurtigt løsladt igen. Ifølge politiet er han ikke længere mistænkt.
Anklagemyndigheden ønsker at indkalde ham som vidne, da han var den sidste, der så de tre terrorsigtede, inden de blev anholdt. Det var også ham, der udlejede lejligheden, hvori de tiltalte blev anholdt.
– Vi har forsøgt nogle gange efterhånden, men vi kan ikke få fat på ham. Han bliver nok særdeles svær at opsnuse, siger anklager Henrik Plæhn til jp.dk
Anklageren tror dog ikke, at det vil få betydning for retssagen, selvom flere af de tiltalte har fortalt, at de kender den forsvundne iraker fra en moske i Stockholm.
Aftalen om udlejningen af lejligheden blev aftalt på et chatfora, og det blev flere gange påpeget over for irakeren, at han ikke måtte fortælle nogen, at de lejede lejligheden.
De tre sigtede blev anholdt i lejligheden. Ifølge PET få øjeblikke inden de ville begive sig mod JP/Politikens hus på rådhuspladsen, hvor flere ansatte skulle dræbes.
Kilde: JP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu