Tesfaye køres i stilling til Folketinget

25. juli 2012 14:30 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Tesfaye køres i stilling til Folketinget
Billede mangler

Mattias Tesfaye, der kom i centrum for det store næstformandsopgør i SF på landsplan tidligere på året, er kørt i stilling som Køge-Lejrekredsens næste folketingskandidat. Det skriver DAGBLADET Roskilde.
Det sker efter, at Christian Plank, formand for SF i Lejre og partiets spidskandidat i kredsen ved sidste folketingsvalg, har gjort op med sig selv, at han ikke genopstiller.
Mattias Tesfaye vil med stor sandsynlighed blive valgt til posten i begyndelsen af september.
Den specielle situation vil hermed blive, at SF’s landsledelse har begge sine næstformænd – Mattias Tesfaye og Lejres borgmester Mette Touborg – tilknyttet Lejre Kommune.
– Vi har talt med Mattias om, at der bliver to næstformænd tilknyttet den samme kommune, og at det kan rejse en debat om, at nogle få bestemmer det hele. Men han har sagt, at han sagtens kan stå inde for at være folketingskandidat i kredsen, siger Christian Plank til DAGBLADET Roskilde.
31-årige Mattias Tesfaye er uddannet murer og tidligere tilknyttet 3F.
Under opgøret omkring næstformandsposten i SF på landsplan oplevede flere SF’ere ham som for rabiat i sine kommentarer om den mere veluddannede del af befolkningen, mens han fik opbakning fra andre, som priste hans gennemslagskraft.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu