Thorning erkender regeringens problemer

10. august 2012 02:21 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Thorning erkender regeringens problemer
Billede mangler

Efter knap et år erkender statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for første gang, at hun og regeringen er kommet dårligt fra start, og at hun selv har en stor del af ansvaret, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
– Jeg tager det meget alvorligt, at det ikke er lykkes for os at få flere med på det, som vi gerne vil, og de resultater, som vi har skabt, siger Helle Thorning-Schmidt.
– Det vil jeg selvfølgelig gerne prøve at ændre på i den tid, der kommer.
Hun erkender, at mange ting er gået galt i regeringens første år. Især tre problemer peger hun på. For det første lod hun diskussionen om regeringens løftebrud bide sig fast.
For det andet fik hun ikke forklaret sig godt nok, da regeringen lancerede langsigtede reformer med fokus på at øge arbejdsudbuddet og bad danskerne om at arbejde mere.
For det tredje fik regeringen søsat så mange reformer, at vælgerne slet ikke kunne følge med.
– Der er ingen tvivl om, at vi har gjort for meget, siger hun.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu