Thorning: Vi mener det alvorligt

21. februar 2013 11:57 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Thorning: Vi mener det alvorligt
Billede mangler

En kørselsafgift på lastbiler, der ville have indbragt statskassen mellem to og tre milliarder kroner, er blevet skrottet af regeringen.

 

Det er ifølge statsministeren et forvarsel om, at regeringen kommer til at lempe skatter og afgifter for at få skabt flere private arbejdspladser.

»Det er vigtigt for de kommuner, der ligger længere ude på landet, hvor der er mere tyndt befolket. Men det er også for at fortælle, at vi mener det alvorligt det her med at nedsætte skatter og afgifter,« siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Meldingen om sløjfningen af kørselsafgiften, der særligt ville ramme landets yderkommuner, kommer inden regeringens udspil til en pakke, der skal forbedre den danske konkurrenceevne og skabe flere private arbejdspladser.

Den droppede kørselsafgift betyder, at regeringen skal finde ny finansiering for 750 millioner kroner. Skatteministeriet oplyser, at finansieringen vil indgå i udspillet til en konkurrencepakke.

Den samlede finansiering af konkurrencepakken findes blandt andet i den netop fremlagte SU-reform, hvor regeringen regner med at hente 800 millioner i 2020 ved at få de studerende hurtigt gennem uddannelsessystemet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu