Ti gange flere indvandrere på førtidspension

26. marts 2012 09:44 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ti gange flere indvandrere på førtidspension
Billede mangler

Antallet af indvandrere, der er på førtidspension er steget eksplosivt, samtidigt med at billedet er omvendt for etniske danskere.
 
Et kæmpe antal indvandrere er på førtidspension.
I løbet af de sidste tyve år er antallet tidoblet, og i dag modtager hele 41 procent af de 55 til 59-årige ikke-vestlige indvandrere dermed førtidspension. For etniske danskere er det kun 13 procent, viser nye tal fra Rockwool Fonden.
 
Det er blandt andet den type af job, de ikke-vestlige indvandrere kan få i Danmark, som ligger til grund for de meget høje tal.
 
De arbejder nemlig i stigende grad med eksempelvis rengøring eller hjemmepleje, job som er notorisk kendt for tidlig nedslidning. Og så bliver mange også nødt til at forlade arbejdsmarkedet på grund af krigstraumer.
 
“Det er tydeligt, at hvis man ser nogle af flygtningenationaliteterne, så udgør de en meget stor andel af førtidspensionisterne. Man ved fra dem, der sidder og behandler, at det selvfølgelig er nogle af de krigstraumer, som gør, at de bliver førtidspensioneret,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fonden til Berlingske.
 
Dansk Folkeparti vil have undtaget indvandrere fra førtidspension, noget som Venstre ikke afviser at kunne støtte op om. Konservative vil ikke lave ny lovgivning på området. Socialdemokraterne henviser til, at deres førtidspensionsreform vil være nok til at hjælpe de ikke-vestlige indvandrere.
Kilde: Berlingske
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu