Tiger i zoologisk have dræbt af krybskytte

26. september 2012 22:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Tiger i zoologisk have dræbt af krybskytte
Billede mangler

En tiger i en zoo i det nordøstlige indien er blevet dræbt og pateret af en krybskytte.
 
Krybskytter i Indien jager andre steder end i den frie natur.
 
Det indiske nyhedsbureauet IANS skriver, at en eller flere krybskytter er trængt ind i en zoologisk have i Itanagar den nordøstlige delstat Aunachal Pradesh.
 
Ifølge de foreløbige oplysninger skete det mandag aften.
 
De trængte ind i haven og fandt frem til et bur, hvor der gik en seksårig huntiger.
 
Dyret blev enten skudt på tæt hold eller bedøvet og derpå dræbt.
 
Tigeren blev så skåret i stykker, hvorefter krybskytten – eller krybskytterne – drog af med den parterede tiger.
 
IANS skriver, at det muligvis er sket, mens den zoologiske haves vagter spiste aftensmad.
 
Indien har verdens største bestand af vilde tigre. En optælling i 2010 viste, at der da levede 1706 vilde tigre i landet.
 
I de første seks måneder af 2012 er 48 tigre blevet dræbt.
 
Der er en stigende efterspørgsel efter tigerdele i Kina og i det sydøstlige Asien, hvor delene bruges til traditionel medicin.
 
Konflikten mellem mennesker, der lever lige i kanten af naturreservater med tigre, og de store kattedyr er blandt hovedårsagerne til, at tigeren er en truet dyreart.
 
For nylig nedlagde Indiens højesteret forbud mod turisme i tigerparker.
/DPA
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu