Tilsyn vred armen rundt på Vestjysk Bank

1. februar 2013 10:54 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Tilsyn vred armen rundt på Vestjysk Bank
Billede mangler

Det var en inspektion fra Finanstilsynet i slutningen af sidste år, der tvang Vestjysk Bank til at lave nedskrivningen af forventningerne med 375 mio. kr. for 2012.

Banken har effektueret nedskrivningerne i dag, fredag, og det er en medvirkende årsag  til, at den nu forventer at få et underskud på 1,15 mia. kr. for 2012.

Da Finanstilsynet var på inspektion blev banken 60 største udlånsengagementer samt 75 stikprøve engagementer gennemgået. Det svarer til at Finanstilsynet granskede 24 pct. af bankens samlede udlån og garantier, skriver tilsynet på sin hjemmeside.

Udover diverse lån blev kreditpolitikken og forretningsgange på kreditområdet gennemgået.

Finanstilsynet konstaterede ved undersøgelsen, at der var behov for yderligere nedskrivninger både på de større og mindre lån.

Det skal blandt andet ses i lyset af bankens mange udlån til landbruget. Herudover har banken mange lån til ejendomme, og de har også krævet ekstra nedskrivninger.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu