Tine Baun: Jeg ryster endnu

9. marts 2013 18:18 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Tine Baun: Jeg ryster endnu
Billede mangler

I et sandt semifinalegys sendte Tine Baun sydkoreaneren Sung Ji-hyun ud af All England med en sejr på 24-22, 19-21, 21-19.

 

Nu er Tine Baun finaleklar i sin sidste turnering inden karrierestop. I finalen søndag eftermiddag møder hun den 18-årige thailænder Inthanon Ratchanok, der er nr. 8 i verden. Tine Baun er selv nr. 7.

– Det er helt vildt. Jeg tror også lige, at jeg skal sunde mig en lille smule over den her kamp. Den var helt vild. Den var sindssygt tæt hele vejen igennem, og jeg ryster nok en lille smule endnu, siger Tine Baun til badminton.dk.

Hun skal nu slappe af og gøre sig klar til sin karrieres sidste professionelle kamp.- Jeg vil prøve at forberede mig, som jeg plejer. Jeg tænker ikke på, at det er sidste kamp. Hun har haft en noget lettere kamp i dag, end jeg har. Jeg har haft det svært med hende før, men jeg må hjem og læse på taktikken, siger Tine Baun.Efter All England-finalen kaster den 33-årige dansker sig i stedet over skolebøgerne for at studere sundhed og ernæring.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu