Tivoli åbner amatør-scene

28. januar 2013 11:46 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Tivoli åbner amatør-scene
Billede mangler

En ny sommersæson i Tivoli er lige om hjørnet, og ud over 3 nye forlystelser i Det muntre Hjørne byder dette års sæson på et helt nyt initiativ, hvor amatører fra hele landet får mulighed for at optræde.

 

– Vi ved, at der gemmer sig rigtig mange talenter og øvede grupper derude i Danmark, og vi håber, at de vil gribe chancen, så vi får et varieret program lige fra børnedans til hornorkestre, som prøver talentet af og deler deres kunnen med Havens gæster, siger projektkoordinator Mette Mørup i en pressemeddelelse.

Mandage, onsdage og torsdage henover foråret vil scenen på Plænen stilles til rådighed for talenterne og de øvede amatører, og Tivoli efterlyser netop nu lokale og regionale optrædende, som har lyst til at afprøve sig selv af.

Tivoli stiller udover scenen også professionelt lydudstyr samt sceneteknisk personale til rådighed.

Alle aldersklasser er velkomne, og de optrædende får gratis adgang til Haven på dagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu