To biler brager sammen: Fire personer kørt på hospital

18. april 2017 21:47 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

En mandlig bilist står formentlig til en frakendelse af kørekortet efter et trafikuheld tirsdag aften.

Fire personer blev kørt til tjek, men ingen kom umiddelbat alvorligt til skade ved uheldet, Video: Local Eyes

En mandlig bilist var ifølge politiet formodentlig skyld i et uheld i Egtved nær Vejle tirsdag aften. Den mandlige bilist bliver formentlig sigtet for spirituskørsel og for at have overtrådt en ubetingede vigepligt. Det oplyser Hans Hoffensetz ved Sydøstjyllands Politi til Newsbreak.dk.

Uheldet skete kort før klokken 19 krydset mellem Tybovej og Aftensangvej.

Se flere videoer hos Local Eyes

– En bil med fire mænd i kører ud for ubetinget vigepligt, og de rammer en bil med to personer i, fortæller Hans Hoffensetz.

To af de fire mænd i den ene bil samt de to personer i den anden bil er alle blevet kørt til tjek for skader på hospitalet. Ingen er dog umiddelbart kommet alvorligt til skade ved uheldet, oplyser vagtchefen.

Føreren af bilen med de fire mænd i skal nu have taget en blodprøve. Hvis den viser, at han – som politiet formoder – har kørt spirituskørsel, vil han formenltlig blive sigtet for spirituskørsel, overtrædelse af vigepligt og have været skyld i en ulykke med personskade. Det vil normalt resultere i en bøde og en frakendelse af kørekortet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu