To biler hamrede sammen: Én person kvæstet

10. januar 2017 13:31 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

En person blev kørt afsted med ambulance efter to personbiler tirsdag formiddag tørnede sammen på Kirkeholdtvej ved Hornslet.

Én person blev tirsdag formiddag kvæstet, da to personbiler kørte sammen på Kirkeholdtvej ved Hornslet. Det oplyser indsatsleder Anders Jensen, Østjyllands Brandvæsen, til Newsbreak.dk.

Uheldet skete klokken 09.36. Pressekoordinator ved Østjyllands Politi, Marianne Morgen oplyser, at der tilsyneladende er tale om en vigepligtulykke.

– Af sagen fremgår det, at den ene part kører lige ud ad landevejen og så kører en modkørende øjensynligt ind foran bilen – vedkommende skal sikkert foretage et venstresving, siger Marianne Morgen.

Hvor alvorligt kvæstet den ene bilist er blevet, har Marianne Morgen ingen informationer om.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu