To fængslet for overfald på gravid

3. februar 2013 14:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
To fængslet for overfald på gravid
Foto: Colourbox.

De to mænd, som lørdag morgen blev anholdt i Malmø, er søndag blevet varetægtsfængslet in absentia i Københavns dommervagt.

 

Det skriver bt.dk.

De er sigtet for grov vold og røveri mod den 42-årige Joana Dervishi, der er gravid i syvende måned.

Mændene blev i Sverige genkendt som to af de mænd, som Københavns Politi efterlyser for overfaldet, der fandt sted i Valby i sidste uge. Joana Dervishi blev brutalt overfaldet, slået ned og sparket, da hun var på vej hjem fra banken, hvor hun blandt andet havde hævet penge til udstyr til sit ufødte barn.

– Vi er sikre på, at de to mænd, der sidder i Sverige, er identiske med to af de mænd, som vi efterlyser for overfaldet, men vi er ikke 100 procent sikre på deres identitet, siger den centrale efterforskningsleder, John Dyrberg, til bt.dk og tilføjer, at han derfor ikke kan oplyse, hvilket land mændene kommer fra, og hvor gamle de er.

Københavns Politi håber snart at få de to mænd udleveret til Danmark.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu