To knivstikkerier ved Christiania

31. marts 2013 08:16 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
To knivstikkerier ved Christiania
Billede mangler

To yngre mænd blev tidligt søndag morgen stukket med kniv foran Christianias hovedindgang, skriver Ekstrabladet.dk.

 

Politi og redning blev alarmeret klokken 06.38.

»Den ene er blevet stukket i ryggen og den anden i skulderen. Jeg ved ikke hvor alvorligt det er,« siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, John Dyhrberg, til ekstrabladet.dk.

De to ofre betegnes som yngre mænd af anden etnisk herkomst end dansk. Knivoverfaldet fandt sted lige ved hovedindgangen til Christiania.

Motivet til knivoverfaldet er endnu ukendt, men det ligger fast, at der var flere gerningsmænd om overfaldet på de to yngre mænd.

Politiet er netop nu massivt til stede ved Christiania og er i gang med vidneafhøringer og tekniske undersøgelser, oplyser ekstrabladet.dk.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu