To maskerede mænd røver Danske Bank på Nordre Strandvej i Risskov

16. februar 2012 20:29 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
To maskerede mænd røver Danske Bank på Nordre Strandvej i Risskov
Billede mangler

Danske Bank på Nordre Strandvej i Risskov fik besøg af to maskerede bankrøvere torsdag umiddelbart efter lukketid.
 
De to røvere knuste en rude og kom på den måde ind i banken.
 
Klokken 17.45 – kun et kvarter efter banken havde låst døren – knuste de to røvere en rude og trængte ind i banken. Her får de fat i et indtil videre ukendt pengebeløb inden de skynder sig ud og kører væk i to biler ad Violvej. Her fortaber sporet sig indtil videre.
 
»Der er tale om to gerningsmænd klædt i sort tøj og sort maskering. De er cirka 180 centimeter høje. Vi ved, at de havde et koben med, men ellers ved vi endnu ikke, om der var andre våben involveret,« siger Jan Abildtrup, politikommissær ved Østjyllands Politi til Aarhus Stiftstidende.
 
Lige nu er der sendt et massivt antal patruljer ud i området i håbet om at finde noget, der kan føre til gerningsmændene.
 
Personer, der kan give politiet oplysninger om røveriet eller gerningsmændene, kan henvende sig til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu