To skibe stødt på grund i Randers Fjord

17. marts 2013 16:13 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
To skibe stødt på grund i Randers Fjord
Billede mangler

To skibe er stødt på grund ved indsejlingen til Randers Fjord. Det første skib gik på grund omkring klokken 21 i aftes, mens det andet stødte på grund ved middagstid i dag. Det rapporterer TV 2 Østjylland.

 

Der er tale om en tysk og en maltesisk coaster på cirka 60 og 90 meters længde, som begge formentligt sejler med gødning.

»Vi frygter, at der kan være lækager på olietankene, og det er det, vores overvågningsenhed lige nu er ved at undersøge,« siger Lars Rieks, orlogskaptajn og stabsvagt ved Søværnets Operative Kommando, til TV 2 Østjylland.

Søværnets Operative Kommando har lige nu et skib på stedet for at besigtige skaderne på skibene.

»Begge skibe er tilbageholdt, indtil Søfartsstyrelsen kommer med en bjergningsplan, inden vi kan få skibene slæbt væk,« siger Lars Rieks.

Det vides endnu ikke, hvad årsagen til grundstødningen er, men det skal havarikommissionen nu undersøge.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu