Togdræbt i København stadig ikke identificeret

6. oktober 2012 20:23 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Togdræbt i København stadig ikke identificeret
Billede mangler

En ung mand, der natten til lørdag blev dræbt af et S-tog er stadig ikke identificeret.
 
Ifølge Københavns Politi drejer det sig om en cirka 25-årig mand,  er blev påkørt i tunnelen mellem Nørreport og Vesterport Station.
 
Den unge mand blev påkørt af S-toget klokken 04.30 lørdag morgen. Men lørdag aften har Københavns Politi stadig ikke identificeret manden.
 
Den unge mand havde brunt hår og brune øjne. Da han blev påkørt var han iført en grå jakke eller fleecetrøje af mærket Ali, lyseblå cowboybukser, et bælte med hvide og grå striber samt Nike-sko.
 
Eventuelle henvendelser i sagen kan ske til Københavns Politi på telefon 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu